Digitale feedbackformater
Videooptagelser
Når man laver en videooptagelse med feedback, giver det mulighed for at illustrere den feedback man giver. Det kan være ved at vise/pege i noderne, hvad der menes eller henvises til. Det kan også være at vise det på selve instrumentet, f.eks. fingersætning, kroppens/hændernes placering eller lign. Videooptagelser er typisk ikke så lange, men det kan være nemmere at forholde sig til lidt længere videoer, da det visuelle giver mulighed for at overskue lidt mere end ved lydoptagelser.
Navigér i undervisningsaktiviteten her
Fordele og ulemper
Fordele
- Man kan spole frem/tilbage og sænke tempoet, så man bedre kan følge det der vises/spilles
- Man kan både se og høre, hvad underviseren mener i forhold til noder eller instrumentet
- Man kan se videoen igen og igen
- Det er hurtigt at lave en “quick & dirty” video, hvor man viser, hvad man mener Det behøver ikke være færdigt og poleret for at formidle det, man ønsker
- At se gamle videooptagelser, kan give den studerende/elev en oplevelse af, hvor langt de har flyttet sig
Ulemper
- Det kan være grænseoverskridende og udfordrende at optage sig selv, hvilket kan gøre det svært at få lavet feedbacken
- Man kan ikke bede en video om at fortælle eller vise det på en anden måde, hvis man ikke forstår det, der siges/vises. Ved mundtlig feedback kan man spørge, hvis man ikke forstår det.
- Nogen oplever, at videoer skal have et meget “færdigt” udtryk, før de har lyst til at dele eller sende det til andre
- Det kan måske være lidt omstændigt at lave en feedback video, fordi den måske kræver at man laver eller har et setup, hvor man kan vise det, man gerne vil
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
Violinunderviser Nicolas Sublet har brugt video til at give feedback til konservatoriestuderende på Det Jyske Musikkonservatorium i aktiviteten “Brug af digitale redskaber”.
Hør Nicolas forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser han har efter gennemførelsen.
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
Klaverunderviser Maria Esphai har brugt video til at give feedback til elever på Aalborg Kulturskole i aktiviteten “Ekstra øjne på øveprocessen”.
Hør Maria forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser han har efter gennemførelsen.
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
Underviser i rytmisk korledelse Jim Daus Hjernøe har brugt video til feedback på HyFlex uddannelse RAMA på det Jyske Musikkonservatorium i aktiviteten “Musikuddannelse (kandidat) med HyFlex curriculum design”.
Hør Jim forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser han har efter gennemførelsen.
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
Underviser i et messingensemble Ida Hovde fra Aalborg Kulturskole har sammen med klaverunderviser Martin Qvist Hansen på Det Jyske Musikkonservatorium har brugt video til feedback, hvor konservatoriestuderende og kulturskoleelever har udvekslet feedback i aktiviteten “Udveksling af øvevideoer og feedback mellem to grupper”.
Hør Ida og Martin forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser de har efter gennemførelsen.
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
Klaverunderviser Martin Qvist Hansen har brugt video til feedback til hans studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i aktiviteterne “Produktion af album (klarinet og klaver)” & “Videoer brugt i øveproces og dialog med underviser”.
Hør Martin forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser han har efter gennemførelsen.