Video som akkompagnatør
Et længere forløb, hvor underviseren laver en videooptagelse af sig selv, der spiller et akkompagnement til et givent stykke musik. Videoen sendes til den studerende/elev, som således kan spille op ad video-akkompagnementet derhjemme mellem de fysiske sammenspilssessioner. Den studerende/elev laver optagelser af deres sammenspil med video-akkompagnementet, som sendes til underviseren.
Navigér i undervisningsaktiviteten her
Formål
- At fortsætte sammenspillet ud over de fysiske sammenspilssessioner
- At give den studerende/elev materialer, som de altid kan tilgå og øve med
- At give den studerende/elev mulighed for at arbejde med materialerne i deres eget tempo
- At give den studerende/elev en måde, hvor man kan øve og fokusere på intonation og komplicerede rytmiske forhold i sammenspillet med det andet instrument
- At give den studerende/elev en større forståelse for det andet instrument og dets stemme
- At give den studerende/elev en større helhedsforståelse for værket
Målgruppe
Musikelever og konservatoriestuderende
Teknologi/rammer
- Videokamera/mikrofon eller mobil/tablet til optagelse
- En måde at dele videoer på, det kan fx være over institutionens Learning Management System (LMS), som Moodle, Speedadmin, via mail, lukket facebookgruppe, fælles drev m.fl.
- Mobil, tablet eller computer som adgang til videoerne
Forudsætninger
Underviseren
- Mod på at lave optagelser med mobil/tablet eller kamera/mikrofon
- Være tydelig i forhold til strukturering, rammesætning, planlægning og mål
- Fornemmelse for hvad den studerende/elev har brug for at arbejde med i et værk
De studerende/eleverne
- Mod på at prøve noget nyt og åbenhed for at øve sig i at se og lytte til sig selv i sammenspil med det andet instrument
- Kendskab til hvordan man tilgår videoerne, der hvor de er gjort tilgængelige
- Kendskab til hvordan man optager en video af sig selv, samtidig med at man afspiller en video med akkompagnatørstemmen
- Mod på at lave optagelser og dele dem
Før, under og efter undervisningsaktiviteten afvikles
FØR
Underviseren
- Gøre sig bekendt med, der hvor videoerne skal gøres tilgængelige
De studerende/eleverne
- Gøre sig bekendt med, der hvor videoerne bliver gjort tilgængelige
UNDER
Underviseren
- Aftaler sammen den studerende/elev hvilke passager, der er brug for videoer af
- Sørger for at optage videoer af de aftalte passager og gøre dem tilgængelige for den studerende/elev
- Sætter en deadline for upload af den studerendes/elevens optagelse af øvning
- Faciliterer et rum, hvor den studerende/elev får et blik og et øre på sig selv og evt. demonstrere hvordan man kan justere hastigheden på videoen og tilpasses til øveprocessen
- Gennemser videoerne, som den studerende/elev sender
- Går i dialog med den studerende/elev i de fysiske sammenspilssessioner om videoerne – evt. ser/lytte til videoerne sammen
De studerende/eleverne
- Spiller med video-akkompagnatøren mellem de fysiske sammenspilssessioner, evt. under brug af forskelligt tempo
- Laver optagelser af deres sammenspil med video-akkompagnatøren
- Deler optagelserne med underviseren inden for deadline samme sted, hvor akkompagnatør-videoerne er gjort tilgængelige
- Går i dialog med underviseren i de fysiske sammenspilssessioner om videoerne – evt. ser/lytte til videoerne sammen
EFTER
Underviseren
- Følger op på de studerendes/elevernes arbejde med værket
- Evaluerer sammen med den studerende/elev forløbet i forhold til udbytte, progression og de deadlines, der er givet
De studerende/eleverne
- Evaluerer sammen med underviseren udbytte, progression og de deadlines, der er givet
- Reflektere over egen deltagelse og indsats
Experiences with the activity
Et hold af bratsch studerende på Det Jyske Musik Konservatorium har deltaget i et forløb over et semester, hvor de har øvet med videooptagelser af klaverstemmen i de valgte værker. De studerende har spillet sammen med video-akkompagnatøren og lavet optagelser, som de har delt med deres underviser. De studerende fortæller at det har givet “meget mere erfaring med at spille med klaver” og at “det har understøttet at kunne øve samlet fra starten i stedet for at skulle lære at spille en stemmen adskilt i starten”. En studerende oplever at være “mindre bekymret ift. at spille sammen med andre”. De studerende gav også udtryk for at de er blevet med bevidste om den kompleksitet musikken får, når der er flere instrumenter. En studerende fortæller at vedkommende “havde fundet ud af at vedkommende skulle kende klaver-delen bedre” og en anden studerende fortæller at “vedkommende lytter anderledes”. De studerende oplever dog også at video-akkompagnatøren kun kan hjælpe indtil et vist punkt. En studerende fortæller at “videoen kan bruges frem til at vedkommende kan følge klaveret og den specifikke rytme, men derefter kan vedkommen ikke, idet klaveret “ikke lytter”…”.
De studerende har også delt videoerne med hinanden og dermed kunne se både akkompagnatørvideoerne og de videoer, som deres medstuderende har lavet, hvor de har spillet sammen med videoakkompagnatøren. En studerende fortæller at “det gjorde noget, at de kunne se hinandens videoer” og at “… de andre studerende kunne se deres videoer”. Men det kan være udfordrende at lave og en studerende fortæller at vedkommende “syntes det var svært at sende en lyd/video ind i starten og Jakob måtte ligesom opfordre til bare at sende det ind”.
Underviseren fortæller at de videoer, der er lavet, har taget “afsæt i ‘hvad har de brug for lige nu?’ og ‘hvad skal jeg øve mig i lige nu?’”. Han oplever at videoerne er rigtig gode til at “arbejde med detaljer i teknik – intonation, rytmisk”, fordi “mediet inviterer (..) til detaljeniveauet”. Underviseren fortæller at han oplever at få megen magt over de studerendes øvning og fortæller “jeg bestemmer, hvordan vedkommende øver sig (grundet ønsker til tempo)” og det er noget, som han er blevet meget opmærksom på. Underviseren oplever at de bratschstuderende har fået en bedre forståelse og fornemmelse for at spille sammen med klaveret og fortæller “jeg synes, det var bedre end det var [ved tidligere eksamener]”.
Som klaver underviser og akkompagnatør har Jakob Alsgaard Bahr lavet videoer som akkompagnement til bratsch studerende., Hør Jakob forklare om forløbet, erfaringer og de overvejelser han har efter gennemførelsen.