Brug af spil/point i musikundervisning (f.eks. Yousician)
Soloundervisning eller undervisning i mindre hold i guitar, ukulele og bas, hvor appen Yousician eller en anden lignende app bruges i undervisningen og som en del af at øve sig derhjemme. At spille musik med Yousician er gjort til et spil, hvor den studerende/elev får point for at gentage bevægelser rigtigt og øve motorik.
Navigér i undervisningsaktiviteten her
Formål
- At motivere den studerende/eleven, især når noget er svært eller opleves kedeligt, da det kan være nemmere at holde fokus på en skærm, hvor det at spille musik er gjort til et spil.
- At øve den studerendes/elevens motorik, så de får mange gentagelser i fingrene
Målgruppe
Musikelever
Teknologi/rammer
- Adgang til appen Yousician eller en lignende app og overveje:
- Hvilket abonnement/pakke
- Pris og om man kan få uddannelsesversioner, som er billigere, når flere licenser købes sammen
- Hvor mange studerende/elever
- Hvad passer til forløbet
- Hvad passer til organisationen
- Tablet, telefon eller computer til at køre appen
- Et rum uden nævneværdig baggrundsstøj
- Evt. høretelefoner at arbejde med appen hjemme e
Forudsætninger
Underviseren
- Kendskab til eller nysgerrighed på at lære appen og de øvelser, sange og muligheder appen indeholder
- Kendskab til de instrumenter, der skal instrueres i
- Mod på at bruge en app i musikundervisningen
De studerende/eleverne
- Kendskab til eller nysgerrighed på at lære appen og de øvelser, sange og muligheder appen indeholder
Før, under og efter undervisningsaktiviteten afvikles
FØR
Underviseren
- Finder et værk/nummer og spilbane, som egner sig til den studerendes/elevens niveau og det sted, som de er i deres forløb
- Arrangerer undervisningen så den supplerer det, der laves i appen
- Laver et print med noder/akkorder, som den studerende/elev skal bruges til at øve derhjemme sammen med appen
UNDER
Underviseren
- Kigger efter udfordringer, mens eleven spiller efter instruktionerne i appen
- Guider og justerer fingersætning mm. undervejs
- Udleverer print med noder/akkorder til at øve derhjemme
Den studerende/elev
- Spiller på sit instrument og følger instruktionerne i appen
EFTER
Underviseren
- Vurderer hvor hurtig den studerende/elev er klar til næste fokuspunkt og vælge værk/nummer og spilbane, som passer til den studerende/elev
Den studerende/elev
- Laver sit hjemmearbejde, spiller på sit instrument og følger instruktionerne i appen suppleret af det udleverede print med noder/akkorder
Erfaringer med undervisningsaktiviteten
En underviser på Aalborg Kulturskole har brugt appen Yousician i undervisningen i guitar, ukulele og bas med 9-13-årige elever. Underviseren fortæller “min erfaring er at undervisning med skærm, er rigtig godt til at holde fokus og give motivation til lidt yngre elever der ellers kan kæmpe med fokus omkring noget som er svært”. Appen er valgt fordi eleverne “når rigtig mange gentagelser med fingrene” og “det hjælper dem derved til hurtigt at blive motorisk bedre”. Det er også med til at motivere eleverne fordi “…de naturligt synes at de aktiviteter vi har på skærmen, er de fedeste”. Underviseren fortæller at appen også fungerer godt i undervisningssituationen, hvor “vi har siddet minimum to mennesker og spillede på to forskellige instrumenter og det kan appen godt håndtere i de fleste tilfælde”. Den største udfordring med Yousician er prisen og underviseren fortæller “Det handler om ressourcer. Yousician er ret dyr. Det har kostet 1600 kr. for fire personer i et år. Det er desværre urealistisk for en Kulturskole at skulle betale. Måske man kunne gå på jagt efter en gratis eller bare billigere udgave i en anden app for på den måde at kunne bruge det bredt ud i hele Kulturskolen”. Når man har valgt appen, så får man adgang til meget materiale og underviseren fortæller “appen har et årligt abonnement. Man kan øve på den hver eneste dag uden et maksimum. Der er rigtig mange numre og hvis man ønsker at bruge en masse timer, kan man gøre det hele ugen at kede sig”.
Guitar-, ukulele- og basunderviser Dennis Otte Nielsen på Aalborg Kulturskole har brugt appen Yousician i soloundervisning i guitar, ukulele og bas. Hør Dennis forklare om aktiviteten, de erfaringer og de overvejelser, han har efter gennemførelsen.