Hybridt uddannelsesformat, som kombinerer fysisk fremmøde, online undervisning og asynkron forberedelse
Et hybridt format for en hel uddannelse (og alle fag på uddannelsen), som kombinerer fælles fysisk tilstedeværelsesundervisning og online undervisning, hvor der både arbejdes med optagelser og live øvelser. Det kan fx være via en LoLa forbindelse (Low Latency). Via en digital platform skabes den grundlæggende struktur for uddannelsen med skema, fag, undervisningsmaterialer, link til online undervisningssessioner mm.
Navigér i undervisningsaktiviteten her
Formål
- At optage studerende/eleverne fra hele verden
- At uddannelsen kan gennemføres uanset, hvor i verden den studerende/elev befinder sig
- At have fleksible deltagelsesmuligheder, hvor den studerende/elev vælger, hvordan de ønsker/har mulighed for at deltage
- At give de studerende/eleverne mulighed for at beholde og anvende deres tilknytning til deres lokale musik- og undervisningsmiljø i løbet af uddannelse
Målgruppe
Musikelever og konservatoriestuderende
Teknologi/rammer
- Et lokale på institutionen til fælles fysisk tilstedeværelsesundervisning
- En digital platform, som understøtter uddannelsens struktur f.eks. institutionens Learning Management System (LMS), et fildelingsværktøj eller lign.
- En platform, som understøtter online møder f.eks. Zoom, Teams, WhatsApp mm. og som institutionen har en aftale med
- Afklare, hvilken digital platform og møde platform som egner sig, herunder:
- Hvilket abonnement/pakke
- Pris og om man kan få uddannelsesversioner, som er billigere, når flere licenser købes sammen
- Hvor mange studerende/elever
- Hvad passer til forløbet
- Hvad passer til organisationen
- Et underviser setup med f.eks. klaver, kamera og mikrofoner og apps til gennemførelse af onlineundervisningen. Det kan være i et af institutionens lokaler eller hjemme hos undervisere alt efter ønsker og behov. Et setup kan give flere tekniske muligheder i forhold til kameravinkel, lyd, lys, brug af instrumenter og lign. Meget undervisning kan dog fint gennemføres med brug af alm. mobil, tablet eller computer
- Et studerende/elev setup, som lever op til det, der forventes ved deltage i et hybridt format. Ofte et mindre setup placeret hjemme hos den studerende
- Mobil, tablet eller computer, hvor den/de studerende/eleverne kan få adgang til det online møderum og den digitale platform
- Overveje, hvilken internetforbindelse man bruger, og om det er alm. Wifi (trådløst/via kabel), hvor der kan være forsinkelse på lyden eller om institutionen har adgang til en LoLa (low latency) forbindelse, hvor der næsten ingen forsinkelse er. Medmindre der er tale om online sammenspil, så kan det meste undervisning gennemføres, selvom der er forsinkelse på, da man oftest skiftes til at tale/spille, og fordi man som underviser er erfaren i at kunne høre og se, hvor udfordringerne for den studerende/elev er
Forudsætninger
Underviseren
- Mod på og lyst til at gennemføre en uddannelse i et hybridt format
- Nysgerrig på at finde ud af, hvilke undervisningsaktiviteter fungerer online, hvilke skal justeres og hvilke, der bedst gennemføres i et fysisk eller asynkront rum
- Være tålmodig med både udstyr og den/de studerende/elever
- Acceptere at det online undervisningsrum ikke er helt det samme som det fysiske undervisningsrum i forhold til lyd og kontakt til den/de studerende/elever mm., men at det online undervisningsrum også kan give helt nye muligheder
- Finde det tekniske setup, som fungerer i forhold til det, der undervises i og som der er mulighed for at etablere
De studerende/eleverne
- Mod på og lyst til at gennemføre en uddannelse i et hybridt format
- Være tålmodig med både udstyr og underviseren
- Acceptere at det online undervisningsrum ikke er helt det samme som det fysiske undervisningsrum i forhold til lyd og kontakt til underviseren
- Finde det tekniske setup, som fungerer i forhold til det, der undervises i og som der er mulighed for at etablere
Erfaringer med uddannelsesformatet
Studerende på Rytmisk Korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium (RAMA) gennemfører både Master og kandidatuddannelse i et Hyflex uddannelsesformat med bootcamps, online undervisning og asynkron forberedelse. Det giver de studerende mulighed for at arbejde med egne kor mellem bootcamps og laver øvelser og optagelser, som bruges i undervisningen. En studerende fortæller “Det er virkelig intenst, men jeg synes, det er en fremragende balance at have en hel uge på gulvet og et eller andet ugentligt/hvert andet måned online kursus for at reflektere over tidligere bootcamp, forberede den næste bootcamp og selvfølgelig “være vidne til det virkelige liv” med vores egne kor”. Hyflexformatet giver mulighed for at de studerende kan tilgå undervisningsmaterialet i deres eget tempo. En studerende fortæller at “Hyflex formatet giver mig mulighed for at modtage og assimilere materialet i en meget mere fleksibel tidsramme”. Online møde formatet fungerer ikke for alle studerende, som en studerende fortæller: “Jeg kan ikke koncentrere mig for længe i det setup”. Der også mulighed for at deltage online i de fysiske bootcamps, men det er ikke alle, som oplever at det virker, som en studerende fortæller: “blandingen af langdistancestuderende og lokale studerende kompromitterer fordelene ved personligt studium og afbryder læringsoplevelsen fra dem, der ønsker at investere fuldt ud”.
I forhold til mere traditionelle måder at praktisere musikuddannelse på, fortæller Jim Daus Hjernøe, som leder uddannelsen, fortæller at “en model passer ikke til alle behov” og at “man skal overveje om det er noget man gør fordi det er smart for dig [underviseren], men ikke giver værdi for brugeren [de studerende]”. Han oplever at kombinationen af forskellige undervisningstilgange tilbyder større variation og fleksibilitet til de studerende. Han oplever også at det har påvirket ham som underviser og fortæller: “jeg tror, jeg er blevet en lidt bedre underviser ved at være underviser i digitalt understøttet undervisning, fordi det tvinger mig til skærpe opmærksomheden på min undervisning”.
Som underviser i korledelse har Jim Daus Hjernøe været en del af HyFlex/hybriduddannelsen i rytmisk korledelse (RAMA) med konservatoriestuderende. Hør Jim forklare om uddannelsen, erfaringer og de overvejelser han har efter deltagelsen i projektet